Hej allesammen,
Så er backpackeren pakket, og turen går igen til Kenya, hvor jeg skal arbejde på den samme skole (Upendo Rescue Centre), som jeg arbejdede på sidste sommer. Jeg er noget spændt på at se alle børnene igen!
Turen begynder her til eftermiddag, hvor det første stop bliver Amsterdam, hvor jeg skal mødes med Mette og Tue (to fra Aalborg), som også skal arbejde på skolen i Kenya. Herfra hopper vi på flyet til Nairobi, hvor vi gerne skulle være fremme i morgen tidlig kl. 6.30.
Omgivelserne bliver de samme som sidste år - jeg skal bo i den samme lejlighed, men selvfølgelig med en ny række mennesker. Det bliver spændende, at se hvem der kommer til at bo der, men vi er ihvertfald os tre danskere.
Internetforbindelsen dernede er temmelig dårlig, men jeg burde kunne få skrevet nogle indlæg her på bloggen. Håber I vil læse flittigt med - er sikker på at der kommer nogle spændende ting :)
Om et døgn kan jeg høre larmen fra matatu'erne (minibusserne) i Nairobis gader, og høre børnene i Mukuru Slum sige "hello teacher, welcome to Upendo Rescue Centre"..
Rigtig skøn sommer :)
Sommerkram fra Pernille.
Hej Pernille :)
SvarSletGlæder mig til at høre om alle dine opleveler i Kenya. Har stadig fem ugers nattearbejde på Schulstad tilbage inden min ferie begynder! Så det er rart, at jeg kan følge dig og drømme mig væk fra arbejdet!
Knus
Hej skat. Godt med lidt læsning fra din hånd.
SvarSletVille lige tilbyde lidt læsning, så du kan blive lidt uddannet mht vores yndlingsdyr :)
http://politiken.dk/videnskab/ECE1329056/forhistorisk-gigant-vombat-fundet-i-australien/