Vandretur ved Mount Kenya og legetøj til børnene på Upendo :)

Hej alle sammen,

Så får I lige en update over weekenden J

Som sagt tog vi til Mount Kenya i fredags – dog skulle vi ikke bestige Kenyas højeste bjerg, men i stedet skulle vi på vandretur tæt ved bjergets fod. Vi blev dog noget forsinket fra Nairobi, da vores chauffør ankom på afrikansk tid, hvilket vil sige et par timer for sent! Turen derop var noget af en bumletur, og vejene var langt fra de bedste – uden lys og striber kan det være en noget nervepirrende tur. Derudover har de fleste kenyanere vist trukket deres kørekort i en automat, så det er ikke altid en fornøjelse at køre! Men frem kom vi, og vi skulle bo i det samme hus, som jeg boede i sidste år, da jeg var på vandretur. Et skønt hus midt i fantastisk natur, og med lyden af bush-elefanterne i baghaven. Om lørdagen blev vi hentet af to guider og Onkel Daniel (som ejede huset), og så skulle der ellers vandres. Det var et dejligt område at vandre i – dog stødte vi på en slange, som jeg ikke var helt glad for! Puha! Men slanger skulle ikke stoppe os, så frem kom vi til vandfaldet og grotten, som var vores mål. Her blev der badet og spist frokost J Så gik turen ellers tilbage til huset i let regnvejr, som senere skulle vise sig at blive til noget af et uvejr. Lige da vi kom til huset, begyndte det ellers at stå ned i stænger, men rigtige danskere er jo vant til regnvejr, så det var bare i soveposen, frem med en god bog, varmt kakao og så var der ellers dømt hygge på den overdækkede veranda! Det var bare hygge J  

Om aftenen stod den på hygge med mad og kortspil, men vi måtte dog lige undervise de andre i madlavning, da de stadig bor hjemme, hvilket godt kan mærkes lidt.. Det var dog noget af en nat, da der blev fundet en hel edderkoppe-familie i huset, så det endte med at blev slået lejre i stuen J

Om søndagen var vi på en kort vandretur i området, og det var ellers om at nyde den friske luft og natur, da turen derefter gik hjem til forurenede Nairobi!

I mandags var vi ude og købe ting til skolen, da jeg havde penge med hjemmefra Madkunsten, og Mette og Tue havde fået donationer fra familie og venner. Jeg fik kun brugt halvdelen af pengene, men fik købt sjippetorve, fodbolde, små bolde, hulahopringe, viskelædere, blyantspidsere og tavlesvampe. Dog gik hulahopringene hurtigt i stykker, da børnene var for vilde L Men I skulle have set deres ansigter, de var simpelthen så glade, da de så legetøjet. Mette og Tue fik købt trommer og verdenskort, hvilket helt sikkert også var et hit. Jeg overvejer også at købe en tromme eller et instrument for de sidste penge, da børnene virkelig nyder at danse og spille. Derudover er jeg ved, at finde ud af om det er muligt at planlægge en udflugt for min klasse, da det vil være sundt for dem med en oplevelse uden for slummet.

Resten af dagene har stået på undervisning, hvor der er blevet set på verdenskort og kort over Kenya. Det er foruroligende var lidt børnene har kendskab til resten af verden, og de fleste af dem kunne ikke finde Kenya på verdenskortet! Men de sidste to dage har de tegnet kort over Kenya og malet flotte kenyanske flag J

Håber I har det godt J

Kram fra Pernille (den 27. juli)   

Mount Kenya og glade børn på skolen :)

På vandretur :)

Mount Kenya fra vores hus

Vandre vandre :)

Masser af mudder!

Dejlige glade børn siger "tak til Madkunsten" :)

Min kenyanske fødselsdag :)

Hej alle sammen,

Jeg havde en fantastisk fødselsdag i går, så her kommer en lille update af dagen :)

Dagen startede ud med en tur på markedet, da Achie havde planlagt stor grillfest for mig om aftenen. På markedet blev der købt frugt og grønt i massevis, men heldigvis havde vi Achies privat-chauffør med, så bilen blev læsset med alt fra vandmeloner, mangoer, tomater, agurker, passionsfrugter til ananasser. Det var et helt marked, som vi havde fået med hjem!

Da vi kom hjem fra markedet, havde de andre planlagt en rigtig skøn overraskelse til mig. Der var farverige balloner i stuen, gaver og (næsten) dansk lagkage – nam, nam! Så der blev sunget fødselsdagssang, spist lækker lagkage og pakket gaver ud. Fik en rigtig fin halskæde med grønne perler og tre farverige fletkurve – og et par klip klapper fra Mette :) Hun mente, at mine gamle klip klapper havde tjent sin tid, så det var tid til nogle nye, så det var en skøn gave! Det var helt sikkert en rigtig dejlig overraskelse, og jeg var noget imponeret over den fine lagkage, som dog var firkantet, men næsten smagte dansk.

Efter overraskelsen var det ellers i gang med madlavningen. Der var allerede to kokke i gang med at tilberede maden, så vi gik i gang med salater og frugtsalater. Bordene ved swimmingpoolen blev dækket op, og ballonerne gjorde det hele farverigt, så var der ellers klar til grillfest. Der ankom omkring 30 gæster, som alle var venner eller familie af Achie – og her fik jeg flotte blomster og chokolade :) Så blev der ellers smidt kæmpe t-bone steaks, lam og kyllinger på grillen, og hold da fest det smagte godt! Efter den utrolig lækre grillmad, stod den på dessert, men i Kenya er der en masse traditioner omkring begivenheder herunder fødselsdage. Først fik jeg en farverig fødselsdagshat på (det er nok kun en tradition i Achies familie), og så skulle jeg ønske, mens jeg pustede lysene ud – det var godt nok magiske lys, så de gad ikke blive pustet ud, men det syntes de vist alle sammen var noget sjovt :) Derefter skulle der skæres i kagen, og kagestykket skulle skæres i stykker, og så skulle jeg ellers mades. Og ja, mades som en baby! Det betyder ”good luck”, så jeg blev proppet med lagkage! Efter at være blevet proppet mad lagkage, kom vi til den næste tradition i Achies familie. Jeg troede først, at det drejede sig om en danseleg, da jeg skulle sidde på en stol foran tre andre, og jeg fik at vide, at jeg skulle gøre som de gjorde. Men men, det viste sig, at det slet ikke var noget med dans, men nærmere en måde at distrahere mig på, da to store mænd løftede min stol, og ud i vandet kom jeg så. Puha, det var en kold fornøjelse, men også lidt sjovt. Så var det ellers ind og have et vandt bad og tørt tøj på.

Det var noget af en fødselsdagsfest, og spændende at blive fejret med anderledes traditioner (selvom det også indebar en svømmetur i poolen) :) Det er egentlig fantastisk, at man kan samle 40 mennesker med en dags varsel – men sådan er Kenya, de lever mere i nuet end så mange andre! Jeg havde en rigtig dejlig fødselsdag, men næste år skal jeg helt sikkert være hjemme i Danmark med min familie og dejlige kæreste :) Nu må jeg vist være fejret nok i Kenya, da det nu er to år i træk! 

Forresten modtog jeg en kæmpe bukket blomster i morges fra Achies søster, da hun ikke havde nået at bestille dem i går. Sikke en overraskelse! Nu går turen til Mount Kenya, så jeg skal til at pakke!

Tusind tak for jeres fødselsdagshilsner :)

Kram fra Pernille (den 22. juli)

Fødselsdag med grillfest :)

Overraskelse med (næsten) dansk lagkage 

Mit fødselsdags"team" :)

Så er der pyntet op til fest

Achies søster og niecer

Så får jeg fødselsdagshat på, og Achie er glad!

Så må der ønskes :)

Og mades..

Og en tur i swimmingpoolen, uh!

Safari i Masai Mara, to dage i turkis og fødselsdag :)

Hej alle sammen,

Så fik jeg endelig tid til at skrive et indlæg.

Siden sidst har vi været på safari i Masai Mara, så lad os begynde der. Den gamle grønne firehjulstrækker blev pakket, og blev hurtigt forvandlet til en ægte safaribil, og så gik turen ellers derudaf på de bumpede veje til Masai Mara sammen med de andre i huset og vores host Achie. Efter fem timer på de støvede veje nåede vi frem til indgangen til området, hvor man skal betale for at komme igennem. Her blev vi mødt at masai-kvinder, som ihærdigt prøvede at sælge farverige masaismykker i alle afskygninger. Først gik turen til vores camp, som faktisk var den samme, som jeg boede på sidste år. På rigtig safari-maner skulle vi bo i telte, men inden da skulle vi ud på vores første safaritur. Den første dag så vi alt fra løver, bøfler, giraffer til zebraer og elefanter. Næste morgen stod vi tidligt op, da dyrene er aktive meget tidligt om morgenen – så det var på med safaritøjet og kameraet, og så afsted mod dyrene.

Om formiddagen havde Achie til vores overraskelse planlagt champagne-brunch midt ude i området, så der var stor brunch med champagne, juice, æg, frugt, pandekager, osv. Så stod der ellers nogen og passede på os, mens vi spiste morgenmad med elefanter i baggrunden. Det var noget af en overraskelse, som vist kun en business-mand som ham kan klare. Ellers er det vist kun rige amerikanere, der får lov til at spise midt ude på savannen.

Om middagen oplevede vi også noget helt fantastisk, nemlig den store gnuvandring fra Tanzania til Kenya (The great migration). Det sker kun én gang om året, hvor gnuerne vandrer fra Tanzania til Kenya, for at spise det høje græs på savannen i Kenya. Det sker i starten af juli, men man ved jo aldrig med naturen og dyr, hvornår tingene helt sker, men det skete altså i lørdags! Vi kom hen til floden, som de skulle krydse, og her ventede allerede professionelle fotografer med deres kæmpe kameraer. De havde allerede ventede i flere timer, så vi satte os godt tilrette i bilen. Gnuerne gik frem og tilbage over på den anden side af floden – i Tanzania. Vi fik at vide, at der skal være én gnu der tager chancen, og så går de alle sammen over. Der gik omkring en time, og så gik det ellers løs. Den første gnu ud af de flere tusinde gnuerne tog chancen, og den første større flok vovede sig ned af skranken og ned til den næsten udtørrede flod. Men pludselig kom en løve frem i fuld fart hen mod gnuerne, så de tog turen tilbage op af skranken og tilbage til Tanzania. Så kunne man godt lidt forstå, at de havde tøvede sådan med at tage turen, da der lå løver på lur. Løven var en nybegynder, så den var ikke heldig med noget bytte denne gang.

Om eftermiddagen kom vi tilbage til floden, hvor der stadig var gnuer og enkelte grupper zebraer så langt øjet rakte. Men endelig skete det, at endnu en gnu vovede skindet, og tog turen ned af skranken og ned til den tørlagte flod, som mest af alt virkede som en kløft. Gnuerne kunne dog ikke helt bestemme sig, som de havde lyst til at komme til Kenya, så turen gik frem og tilbage og af skranken. Vi grinede noget, for det var lidt komisk, at de ikke kunne bestemme sig. Til sidst skete den større vandring dog, og gnuer og zebraer tog turen til Kenya. Det var noget af et syn, som man vist ellers kun oplever i BBC’s naturprogrammer!

Om søndagen var vi igen tidligt oppe, og igen var vi vist noget heldige. Vi fik nemlig set en leopard, som netop havde nedlagt en gnu-unge, og slæbt den op i et træ. Her sad den ellers og passede på sit bytte. Det var noget af et sjældent syn, da leoparder ellers er meget sky, men denne blev nødt til at passe på sit bytte, da vi kunne høre hyænerne i det fjerne, som allerede kunne lugte blodet. Vores sidste større oplevelse var en gepard, som lige havde spist, så den var noget tyk, og derfor for træt til at løbe. Den lå i morgensolen, hvilket var et held for os, da de ellers også er noget sky.

Søndag middag gik turen så hjem til Nairobi igen. Det var en fantastisk safari med alle savannens dyr! Jeg bliver vist aldrig træt af det J Det var helt i top!

I denne uge har hele skolen haft eksamener, hvilket vil sige at der ikke har været noget undervisning. I stedet har vi arbejdet med vores andre fundraising-projekter. Derudover har vi tirsdag og onsdag hjulpet med at male en skole. En af de græske piger arbejder på en lille skole i Mathara Slum, som også hedder Upendo. Det sjove er faktisk, at jeg skulle have arbejdet på den skole sidste år, som pga. en fejl fra AIESEC’s side endte jeg på min skole Upendo Rescue Centre. Så det var lidt sjovt at se den skole, som jeg egentlig skulle have været på. Skolen er meget lille, og har kun to rum, så der er tre klasser i hvert rum, hvilket jo er noget forvirrende for børnene. I to dage har vi malet de gamle rustne metalplader hvide indvendigt, så det kunne lysne lidt op. Udvendigt står skolen nu i skarp turkis! Det er bare blevet flot J Det har været nogle lange dage som malere, men resultatet er blevet så godt og børnene er ellevilde, så det er det vigtigste! Nu mangler der bare at komme nogle udsmykninger på skolen.

Jeg har lige spist fødselsdagsmorgenmad – det er nemlig min fødselsdag i dag, jubii J Achie har planlagt stor grillaften med 30 gæster, så det skal nok blive sjovt. Vi har heldigvis fri i dag, så nu skal turen gå til markedet J Glæder mig til fødselsdagsfest i aften!

Kram fra Pernille (den 21. juli)

Dyrene på savannen og en skole i turkis..

Elefant med lillebitte unge

Løve på vej hjem efter mislykket angreb

Giraf drikker vand

Gepard tager en lur i solen

På med masken - malingen er skrap!

Vender vist lidt forkert, men turkis blev det :)

Hverdagen i Kenya

Hej alle sammen,

Så er det vist tid igen til et lille indlæg.

I går havde Tue og jeg møde med en dansker fra Mellemfolkelig Samvirke (ActionAid) her i Kenya. Grundlæggende havde han en god indsigt i, hvordan tingene fungerer her i Kenya, bl.a. hvordan mentaliteten er, hvordan virksomheder arbejder, hvordan vi skal gå til virksomhederne, osv. Det sjove var, at han faktisk kendte min mentor fra min praktik i Aarhus Kommune – så er verden altså bare ikke større J Derudover tog vi et smut forbi SOS Børnebyernes hovedkontor, som er vores nabo her i Westlands. Her fik vi opsat et møde, som vi skal have den 25. juli, og de lød egentlig ret interesseret i, at hjælpe os med ideer. Samtidig inviterede de os ud til én af SOS Børnebyerne, som vi skal se inden for den nærmeste fremtid, hvilket bliver ret spændende, da det ellers er ret svært at komme ind i SOS byerne hernede.

Der er sket ting og sager med skolen indenfor den seneste uge, da mad-programmet nu bliver fuldt ud sponsoreret af amerikanerne. Det vil nærmere sige, at der skal lægges kræfter i andre projekter for skolen – men der er rigeligt at tage af. Lige nu skal der fokuseres på et morgenmads-program, da der bliver flere og flere af børnene som bor permanent på skolen, da de ikke har familie at bo hos. Alle børnene er forældreløse eller gadebørn, men de fleste bor hos familiemedlemmer – dog er der nu flere børn, der overnatter på skolen, da de ikke har noget sted af gå hen. Det kræver derfor mere mad end blot én omgang frokost. Det kan dog overvejes om pengene fra Danmark (min søde mors ”Madkunsten”), kan bruges til morgenmads-programmet. Derudover skal der bruges pengene på at opbygge skolen, således at den bygges op i sten og ikke blot er i metalplader. Der er også brug for basale ting såsom sæbe, skolebøger, osv. Men vi arbejder på det J

Ellers går tiden med at undervise børnene, og i dag har jeg lige haft dem i engelsk og håndarbejde. Jeg nyder virkelig at have min klasse i engelsk, de bliver bedre og bedre. Dog er niveauet utrolig spredt, hvor nogle er noget bedre end andre. Men de gør alle sammen deres bedste, hvilket er dejligt at se. Jeg fik også lige lært dem ”boogie woogie” i dag – det var de helt vilde med J

Lige nu er vi alle sammen i fuld gang med at pakke til safaritur, da vi skal til Masai Mara i morgen tidlig til søndag. Jeg var der sidste år, men jeg går aldrig af vejen for en masse dyr! Det bliver skønt, men nu må jeg vist slutte, så jeg ikke glemmer at pakke sovepose og kamera til i morgen.

Kram fra Pernille (14. juli). 

Lidt af hvert fra Kenya - børnene på Upendo og vores hu :)

'

Så er Handy Byg international :)

Vores meget kolde swimmingpool - vi er noget heldige!

Vores "hus" - det er vores lejlighed nederst til højre

Stor morgenmad inden arbejde

Første weekend i Nairobi - en lille update

Hej alle sammen,

En lille opdatering om den første weekend her i Nairobi.

I lørdags fungerede jeg som en lille turguide, hvor jeg viste de andre rundt lidt rundt i Nairobi, hvor turen bl.a. gik til Masai Markedet, som er et stort marked inde i midtbyen. Her kan der købes alt fra masai-smykker, spyd, tøj, tørklæder, tasker til farverige kurve og trommer. For ikke at blive alt for snydt på markedet, skal der pruttes om prisen, så inden markedet fik de andre et lynkursus i markedspriser. Det noget sjove var, at flere på markedet kunne genkende mig, hvor jeg bl.a. fik en ordentlig krammer af en ældre dame, som jeg havde købt en taske af sidste år. Det var egentlig utroligt, at de kunne kende mig, da der hver lørdag kommer utallige af turister forbi markedet.

Efterfølgende gik turen til Nairobi National Museum, hvor vi fik lidt historisk indblik i Kenya. Her så vi bl.a. også udstoppede dyr, såsom elefanter, løver og giraffer, så det var et fint lille museum.

Om aftenen blev vi inviteret på middag hos nogle af Archies venner, hvor vi spiste stor barbecue, som simpelthen var lige i øjet! Det var en spændende måde at opleve kulturen på – også anderledes, da hele selskabet helt sikkert var fra en bedre socialklasse.  

Om søndagen gik turen til Nairobi National Park, som er en stor park lige uden for Nairobi. Det er den eneste nationalpark i verdenen, som ligger lige op af byen, hvilket gør det helt specielt, da man er på savannen med byen som baggrund. Vi så en masse giraffer, zebraer og bøfler. Det bedste var nok, at der var et løvepar kun ca. fem meter fra vores bil. De er netop midt i deres parringsperiode, hvilket gør at de går sammen i par. Det var en rigtig interessant endags-safaritur – især pga. af den interessante kontrast mellem savannen og storbyen. Derudover ligger der en mindre lufthavn tæt på nationalparken, så der fløj fly over parken, hvilket var med til at give en interessant oplevelse.

I dag påbegyndte vi projekterne med skolen, hvor vi har kontaktet Den danske ambassade, Mellemfolkelig Samvirke og Red Barnet. Vi har indtil videre fået en aftale med en dansk mand fra Mellemfolkelig Samvirke, som vi skal mødes med på onsdag.

Kram fra Pernille (11. juli)

Første weekend i Nairobi

Tilbage på Upendo Rescue Centre

Hej igen,

I torsdag gik turen til Upendo Rescue Centre, hvor jeg skal arbejde igen – denne gang sammen med Mette og Tue, en af de græske piger fra lejligheden, en gut fra Japan og en pige fra Tyskland. Det føltes som om, jeg ikke havde været væk fra Mukuru slum mere end én dag, da det var let som ingenting at finde vej gennem slummet. Da vi kom til skolen, var der dog sket store forandringer siden sidst! Der var bygget en stor mur uden for skolen, for at holde fremmede ude, hvilket gør at skolen ikke er helt genkendelig udefra. Inde på selve skolen er der bygget en stor mur ud til den flod, som løber lige ved siden af skolen – igen for at holde fremmede ude, og for at beskytte børnene fra floden. Derudover er der bygget et kontor til lærerne, og de er ved at bygge klasselokalerne op med mursten i stedet for de tidligere blikplader. Og i den ene ende af skolen står nu en stor sort vandtank, som jeg var noget lykkelig for at se, da skolen har brug for rent vand. Det var dermed tydeligt at se forandringerne på skolen! Murerne og vandtanken er doneret af to amerikanere, som lige nu besøger skolen. Derudover har skolen stadig mad-programmet, som i høj grad fungerer pga. den gode hjælp fra Danmark J Dog er der stadig mange ting at gøre på skolen, da de ikke har råd til at færdiggøre bygningerne, og priserne på fødevarer er steget over 50 %, så det er hårdt at få mad-programmet til at løbe rundt. Så der er nok at gøre på skolen!

Det var fantastisk at være tilbage på skolen, og både børnene og lærerne var så glade for at se mig tilbage, så jeg blev mødt af kram og smil. Min klasse går nu i 6. klasse, og jeg skal være deres lærer igen, mens jeg er i Kenya, så jeg ser frem til at have nogle spændende uger med dem. Som en velkomstgave havde vi taget kuglepenne med hjemme fra Danmark af, og I kan tro, at det var til stor glæde for børnene. De var simpelthen så taknemmelige fra en lille kuglepen, hvilket får én til at tænke over den barske tilværelse, som børnene står i hver dag.

Som sagt har skolen brug for en masse ting, og de har egentlig nogle velfungerende lærere, som kæmper hårdt for at holde skolen i gang, hvilket gør at de har mere brug for fundraising og projekter end undervisning. Derfor skal vi undervise på skolen tirsdag og torsdag, og de andre dage skal dermed gå med at finde en løsning på nogle af problemerne på skolen. Vores første skridt er at kontakte Den danske ambassade, som ligger herude i Westland.

Kram fra Pernille (skrevet den 9. juli).

Forandringer på Upendo Rescue Centre og glade børn

Dejligt gensyn med Kenya

Hej alle sammen,

Så er det vist tid til en hilsen her fra skønne Kenya.

Jeg kom godt på flyet til Amsterdam, hvor jeg mødtes med Mette og Tue, som jeg skal arbejde med på skolen. Vi landede i Nairobi tidlig onsdag morgen, hvor det hele startede på afrikansk maner – det vil nærmere sige, at vi ikke blev hentet i lufthavnen af AIESEC, men takkede være min stedsans fik vi hurtigt fundet vej til vores destination. Det troede vi i hvert fald! Jeg havde forinden aftalt med AIESEC, at vi skulle bo i den samme lejlighed, som jeg boede i sidste år, men det viste sig, at der ikke var plads i lejligheden, og at der egentlig ikke var et sted til os. Men da alt kom til alt, fandt vi en løsning, så vi er kommet til at bo i en rigtig fin lejlighed i Westlands (et rigt område i Nairobi) hos businessmanden Archie. Det er noget anderledes end i forhold til sidste år, da Westlands er et område for hvide mennesker og kenyanske business folk, så det er et trygt område, hvilket er positivt! Archie er vist også glad for vores selskab, da han har sendt familien til USA, så børnene kunne læse på universitetet. Der bliver derfor taget hånd om os, som om vi var hans børn. Derudover har vi swimmingpool og hushjælper, så det kan vi vist ikke klage over. Så som I kan høre, bor vi i én form for verden og arbejder i en anden, men det er spændende at opleve, da der selvfølgelig også findes denne overklasse i Kenya.

Natten til fredag ankom der to græske piger og en egyptisk gut, så nu er vi seks i lejligheden, hvilket er maksimum. Vi kommer allerede godt ud af det med hinanden, så det tegner til at blive nogle spændende seks uger her i Kenya.

Kram fra Pernille (skrevet den 8. juli).

På vej til Kenya

Afsted til Kenya

Hej allesammen,

Så er backpackeren pakket, og turen går igen til Kenya, hvor jeg skal arbejde på den samme skole (Upendo Rescue Centre), som jeg arbejdede på sidste sommer. Jeg er noget spændt på at se alle børnene igen!
Turen begynder her til eftermiddag, hvor det første stop bliver Amsterdam, hvor jeg skal mødes med Mette og Tue (to fra Aalborg), som også skal arbejde på skolen i Kenya. Herfra hopper vi på flyet til Nairobi, hvor vi gerne skulle være fremme i morgen tidlig kl. 6.30.
Omgivelserne bliver de samme som sidste år - jeg skal bo i den samme lejlighed, men selvfølgelig med en ny række mennesker. Det bliver spændende, at se hvem der kommer til at bo der, men vi er ihvertfald os tre danskere.

Internetforbindelsen dernede er temmelig dårlig, men jeg burde kunne få skrevet nogle indlæg her på bloggen. Håber I vil læse flittigt med - er sikker på at der kommer nogle spændende ting :)

Om et døgn kan jeg høre larmen fra matatu'erne (minibusserne) i Nairobis gader, og høre børnene i Mukuru Slum sige "hello teacher, welcome to Upendo Rescue Centre"..

Rigtig skøn sommer :)

Sommerkram fra Pernille.